« Terug naar enkele weergave
Vergelijken:
Engels ⇄
Spaans
VISION OM VERDENSBORGERSKAB
Når verdenssamfundets iværksætter implementeringen af Agenda 21 bliver den største udfordring at frigøre de enorme økonomiske, tekniske, menneskelige og moralske ressourcer, der kræves til bæredygtig udvikling. Disse ressourcer vil kun blive frigjort, når verdens folkeslag efterhånden udvikler en dyb følelse af ansvarlighed for jordens skæbne og for hele den menneskelige families velfærd.
Denne ansvarlighed kan kun komme gennem godtagelse af menneskehedens enhed og vil kun kunne støttes af en forenende vision om et fredeligt, velstående verdenssamfund. Uden denne globale etik vil folk være ude af stand til at blive aktive, konstruktive deltagere i en verdensomspændende bæredygtig udviklingsproces. (2)
Mens Agenda 21 giver en uundværlig ramme for videnskabelig viden og teknisk know-how til implementering af bæredygtig udvikling, inspirerer den ikke til personligt engagement i en global etik. Dette betyder ikke, at etik og værdinormer blev overset under UNCED processen (United Nations Conference on Environment and Development). Opfordringer til at antage forenende værdinormer hørtes under hele processen fra statsoverhoveder til FN embedsmænd, repræsentanter fra ikke-statslige organisationer og enkeltpersoner. Især blev idéerne om "enhed i mangforldighed""verdensborgenskab" og "vor fælles menneskehed"anråbt for at tjene som etisk grundlag for Agenda 21 og Rio Deklarationen. (3)
Verdenssamfundet er således allerede kommet til en grundlæggende enighed om behovet for en global etik for at give liv til Agenda 21. Vi foreslår at ordet verdensborgerskab bliver taget i brug for at kunne omfatte den konstellation af principper, værdinormer, holdninger og adfærd, som verdens folk må tilslutte sig, hvis bæredygtig udvikling skal kunne realiseres.
Verdensborgerskab begynder med godtagelse af den menneskelige families enhed og af nationernes indbyrdes samhørighed på "jorden, vores hjem". Mens begrebet fremmer en fornuftig og legitim patriotisme, understreger det også en mere omfattende loyalitet, en kærlighed til menneskeheden som et hele. Det indebærer imidlertid ikke opgivelse af legitim loyalitet, undertrykkelse af kulturel mangfoldighed national autonomi og ikke heller gennemtvingelse af ensartethed. Dets adelsmærke er "enhed i mangfoldighed". Verdensborgerskab omfatter principperne om social og økonomisk retfærdighed i staterne såvel som staterne imellem; beslutninger taget uden modsætninger på alle samfundets niveauer; kønnenes ligestilling; racemæssig, etnisk, national og religiøs harmoni, og vilje til at ofre sig for det fælles bedste. Andre facetter af verdensborgerskab - som alle fremmer menneskets ære og værdighed, forståelse, venskab, samarbejde, pålidelighed, medfølelse og et ønske om at tjene - kan udledes fra det, der allerede er nævnt. Nogle få af disse principper (5) er blevet udtrykt i Agenda 21 - de fleste er mærkbart fraværende. - Desuden gives der ingen samlet idéramme, gennem hvilken de kan harmoniseres og udbredes.
Det at støtte verdensborgerskab er en praktisk strategi til fremme af bæredygtig udvikling. Så længe som uenighed, fjendskab og provinsialisme karakteriserer de sociale, politiske og økonomiske relationer mellem staterne, kan et globalt, bæredygtigt udviklingsmønster ikke skabes. (6) For mere end et hundrede år siden gav Bahá'u'lláh følgende advarsel: "Menneskehedens velfærd, dens fred og tryghed vil ikke kunne opnås medmindre og førend dens enhed er fast etableret."Kun på et fundament af ægte enhed, harmoni og forståelse blandt verdens forskellige folkeslag og nationer kan et bæredygtigt globalt samfund etableres.
Vi anbefaler derfor, at verdensborgerskab bliver et skolefag over alt, og at menneskehedens enhed - det bærende princip i verdensborgerskab - til stadighed bliver forfægtet i alle lande.
Idéen om verdensborgerskab er ikke ny for verdenssamfundet. Det bliver både antydet såvel som tydeligt fremsat i en mængde FN dokumenter, chartrer og aftaler, ligesom i de indledende ord i selve FN chartret: "Vi De forenede Nationers folk..."Det bliver allerede støttet over hele verden på tværs af kulturerne gennem forskellige NGO'er, akademikere, borgergrupper, kunstnere, undervisningsprogrammer og medierne. Disse bestræbelser er væsentlige men bør kraftigt forstærkes. En omhyggeligt planlagt langtidskampagne for at støtte verdensborgerskab, som involverer alle samfundets sektorer - lokale, nationale og internationale - må sættes igang. Den skal forfølges med al den energi, det moralske mod og den overbevisning, som De forenede Nationer, dets medlemstater og alle beredvillige partnere kan mønstre.
STØTTE TIL VERDENSBORGERSKAB
Det følgende forslag til en kampagne for at fremme verdensborgerskab (7) passer naturligt ind i rammen for en reorientering af undervisning, folkelig bevidsthed og uddannelse henimod bæredygtig udvikling, som præsenteres i kap. 36 i Agenda 21.
UNDERVISNING
Undervisning, formel såvel som uformel, er utvivlsomt den mest effektive måde at skabe de værdinormer, holdninger, adfærdsmønstre og færdigheder, der vil gøre verdens folk i stand til at handle i jordens og hele menneskehedens interesser på lang sigt. (8) De forenede Nationer, regeringer og undervisningsorganer bør søge at gøre princippet om verdensborgerskab til en del af den almene undervisning for alle børn.
Detaljerne i undervisningsprogrammer og aktiviteter, som inkluderer dette princip, vil variere en hel del inden for den enkelte nation såvel som nationerne imellem. Hvis imidlertid verdensborgerskab skal forstås som et universelt princip, skal alle programmer indeholde visse fælles aspekter. Baseret, som de er, på princippet om menneskeslægtens enhed, skal de opdyrke tolerance og broderskab, nære forståelse for rigdommen i og betydningen af verdens forskellige kulturer, religiøse og sociale systemer og styrke de traditioner, der bidrager til en bæredygtig verdenscivilisation. De bør undervise i princippet om "enhed i mangfoldighed"som nøglen til styrke og velstand for både nationer og verdenssamfundet. De bør etik etik om tjeneste for det fælles bedste og formidle en forståelse af både rettigheder og ansvarlighed ved verdensborgerskab. Disse programmer og aktiviteter bør bygge på landets positive bestræbelser og understrege de konkrete successer samt indeholde modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed. De bør understrege betydningen af FNs fremme af global samarbejde og forståelse, de universelle mål og programmer, den umiddelbare relevans for verdens folk og nationer samt den rolle det i stadigt større omfang må påtage sig i vores verden, der stadig bliver mindre.
Inden en kampagne for at støtte verdensborgerskab bliver sat igang, skal der nødvendigvis udvikles og aftales en fælles forståelse af tanken. Kommissionen for bæredygtig udvikling kunne nedsætte et særligt udvalg eller arbejdsgruppe til at begynde udvikling af retningslinjer for verdensborgerskab og forslag til at indarbejde dette princip i allerede eksisterende formelle og uformelle undervisningsprogrammer. Alternativt kunne Kommissionen søge hjælp hos the High Level Advisory Board (Højniveau rådgivningsrådet) for bæredygtig udvikling eller the Inter Agency Committee for bæredygtig udvikling. FN sekretariatet kunne også vælge at nedsætte en verdensborgerskabsenhed, i lighed med Fredsstudieenheden. (Peace Studies Unit) for at udvikle disse retningslinier og koordinere denne systemomfattende undervisning i verdensborgerskab. Hvilken vej, man end vælger, skal denne opgave gives høj prioritet.
Verdensborgerskab vil let kunne indarbejdes i alle de aktiviteter, der er foreslået i kap. 36.5 i Agenda 21 for reorientering af undervisning henimod bæredygtig udvikling. Nogle få eksempler:
Nationale rådgivende organer/rundborde (36.5.c) bør lette indarbejdelsen af verdensborgerskab i undervisningsprogrammerne i landet.
Videre- og efteruddannelsesprogrammer for alle lærere, administratorer, pædagoger og andre (36.5.d) bør indarbejde princippet om verdensborgerskab i deres programmer.
Undervisningsmaterialer om bæredygtig udvikling udgivet af FN kontorer såvel som undervisningsmaterialer om De forenede Nationer bør fremme ideéen om verdensborgerskab (36.5.g).
Agenda 21 opfordrer til "udvikling af et internationalt netværk"for at støtte globale bestræbelser på at undervise i bæredygtig udvikling (36.5.k). Dette netværk kunne både støtte FN-kontorer og medlemmer af NGO'er til at skabe materialer baseret på retningslinierne for verdensborgerskab og yde midlerne til at dele dem ud.
Regeringer og undervisningsorganer er allerede blevet opfordret til at "eliminere kønsmæssige klichéer i undervisningsplaner"som et middel til at fremme bæredygtig udvikling (36.5.m). Vi vil anbefale, at en fastlåste holdninger baseret på religion, kultur, race, klasse, nationalitet og etnisk baggrund, i verdensborgerskabets ånd, ligeledes elimineres.
FOLKELIG BEVIDSTHED
Folk har brug for at se sig selv som verdensborgere og forstå det personlige ansvar der ligger i at støtte bæredygtig udvikling. (9) Kampagner for at øge den folkelige bevidsthed om udfordringen i verdensborgerskab skal fuldt ud udnytte medierne og kunstarterne, f. eks. tv, video, film, radio, elektroniske netværk, bøger, tidsskrifter, plakater, flyveblade, teater og musik. Disse kampagner bør hverve reklame- og underholdningsindustrierne, medierne - både traditionelle og utraditionelle - hele FN systemet, alle medlemsstater, NGO'er, og populære personer. De bør nå ud til hjemmene, arbejdspladserne, den offentlige sektor og skolerne. De retningslinier for verdensborgerskab, som vi ovenstående opfordrer til, bør tilpasses disse kampagner for folkelig bevidsthed og bør blive basisreference for al medieprogrammering.
Verdensborgerskab bør indarbejdes i de aktiviteter, der fremlægges i kap. 36.10. i Agenda 21 for en øget folkelig bevidsthed og følelse for bæredygtig udvikling. Nogle eksempler:
* Nationale og internationale rådgivende råd (36.10.a.) kunne opmuntre forskellige medier til at tage retningslinierne for verdensborgerskab i brug. Medierne har gjort meget for at øge den folkelige bevidsthed om global gensidighed og den enorme udfordring, som verdenssamfundet står overfor. De har også understreget de tilsyneladende uoverstigelige forskelle, der skiller os.
Medierne har et ansvar for at hjælpe folk til at forstå, at forskelligheder ikke behøver at være en kilde til konflikt; men snarere, at forskelligheder nu kan tjene som en ressource for bæredygtig udvikling. De kan gøre dette ved at fokusere på de konstruktive, forenende og sambejdende foretagender, som bærer vidnesbyrd om menneskehedens evne til at arbejde sammen for at imødekomme den enorme udfordring, den står over for.
* Ved at fremme "en sambejdende relation med medierne" (36.10.e.) skal De forenede Nationer modigt definere sin egen identitet og det løfte, den giver verdenssamfundet. De forenede Nationer blev bygget på høje idéaler og med en vision om en fredelig, progressiv verden. Ved at give en ramme for kommunikation og samarbejde og ved at indlede utallige konstruktive projekter har FN føjet betydeligt til forståelse, håb og goodwill i verden. Og dog er resultaterne kun lidet kendte blandt almindelige mennesker i hele verden.
Ved at bruge idéen om verdensborgerskab som et integrerende tema bør De forenede Nationer bekendtgøre sine idéaler, aktiviteter og mål, så folk forstår den enestående og vitale rolle FN spiller i verden og derfor også i deres liv. På samme måde bør FN fremme verdensborgerskab i alle sine offentlige aktiviteter, også i festligholdelsen af De forenede Nationers 50 års fødselsdag og rundvisningerne i FN hovedkvarteret. Alle FN dokumenter, der omhandler bæredygtig udvikling bør også medtage dette princip - og begynde med de indledende ord til det foreslåede Jord Charter. Verdensborgerskab skal være det eneste og mest betydningsfulde etiske referencepunkt i alle FN aktiviteter.
* Hele reklameindustrien (36.10.e)bør medtages for at fremme verdensborgerskab. Kampagner kunne arrangeres om temaer som:
Vi De forenede Nationers folk:
Lovpriser enhed i mangfoldighed
Én klode, ét folk
Med alle vore forskelle
er vi én menneskelig familie
Vores fælles fremtid:
Enhed i mangfoldighed
* Konkurrencer bør afholdes og priser gives for at fremme verdensborgerskab (36.10.e).
* Samtidig med at den folkelige bevidsthed øges "med hensyn til voldens påvirkning af samfundet" (36.10.l), kan medierne vække en følelse af forpligtelse til verdensborgerskab ved at understrege eksempler på konstruktive forenende foretagender, der viser styrken i enhed og en fælles vision.
Alle lande bør opfordres til at øremærke ressourcer til fremme af verdensborgerskab. Det bør ligeledes overvejes at indarbejde støtte til dette princip i de foreslåede "indikatorer for bæredygtig udvikling" (40.6). Landene kunne f. eks. opmuntres til at rapportere bestræbelser på at støtte tolerance og værdsættelse af andre kulturer, kønnenes ligestilling og idéen om én menneskelig familie gennem undervisningsplaner, underholdning og medier.
UDFORDRINGEN I VERDENSBORGERSKAB Verdensborgerskab er en idé lige så udfordrende og dynamisk som de muligheder, verdenssamfundet står overfor. Vi, verdens nationer og folk, gør klogt i modigt at vælge dets underliggende principper og lade os lede af dem i alle livets aspekter - fra vores personlige såvel som samfundsmæssige forhold til vores nationale og internationale anliggender; fra vores skoler, arbejdspladser og medier til vores juridiske, sociale og politiske institutioner. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at opfordre hele FN-systemet til at indarbejde princippet om verdensborgerskab i hele spektret af dets programmer og aktiviteter. Bahá'í International Community, som i over et århundrede har fremmet verdensborgerskab vil med glæde hjælpe Kommissionen, regeringerne, NGO'erne m. fl. til yderligere at udvikle de idéer, der indeholdes i dette dokument; at give praktiske modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed for at fremme bæredygtig udvikling, og deltage i rådslagninger om dette vigtige spørgsmål. Som et globalt samfund, der omfatter den menneskelige forskellighed og har en fælles vision, vil Bahá'í International Community fortsætte med at fremme bæredygtig udvikling ved at opfordre folk til at se sig selv som borgere i én verden, som bygherrer i en retfærdig og velstående verdenscivilisation.
Noter
Agenda 21, kap. 1.6
Et af de hyppigst gentagne temaer i Agenda 21 er den store betydning af "bred offentlig deltagelse i beslutningsprocessen;" "forpligtelse og ægte medvirken af alle sociale grupper;" "ægte socialt partnerskab;"og "nye niveauer i samarbejdet mellem staterne, nøglesektorer for samfund og folkeslag."
Opfordringer til at antage en global etik blev ofte hørt under UNCED processen med særlig intensitet ved Miljøkonferencen og Det globale Forum, fra statsoverhoveder til FN embedsmænd og NGO repræsentanter; i officielle UNCED dokumenter, NGO aftaler, workshops, bøger og kunstneriske udtryk. Det følgende er blot nogle eksempler:
De taler, som Brasiliens præsident, Frnakrigs præsident, Irlands premierminister, Japans premierminister, Marshall-Øernes præsident, Mexikos præsident, Marokkos kronprins, Hollands premierminister, Tyrkiets premierminister, Tuvalus premierminister, Pavestolens udenrigsminister og generalsekretæren for UNCED gav til Miljøkonferencen;
De NGO-aftaler, der blev udarbejdet under Det Globale Forum, som omfatter Ungdomsaftalen, Jord Chartret, Rio Deklarationen, Folkets Jord Deklaration, Aftalen om miljøundervisning i Bæredygtig Udvikling og Globalt Ansvar og Aftalen om Etisk Forpligtelse,
Globalt Forums aktiviteter, der omfattede aftenserierne i parken, som reflekterede "de kulturelle forskelle i den menneskelige familie", og Fredsmonumentet, der bærer inskriptionen "Jorden er ét folk og menneskeheden dens borgere;"
Regeringers, FN-kontorers og NGO'ers udtalelser og publikationer til Forberedelsesudvalgets møder og andre UNCED-relaterede begivenheder som The Universal Code of Environmental Conduct (NGO/Medi Symposiet, oktober 1990); In Our Hands; Women and Children First (Rapp. fra UNCED/UNICEF/UNFPA Symposiet, maj 1991); The Earth Charter (US Citizans Network on UNCED, juli 1991); One Earth Community (Arbejdsgruppen for religiøse samfund i UNCED, august 1991); Caring for the Earth (IUCN/UNEP/WWF, oktober 1991); An Earth Charter (International Coordinating Committee on Religion and the Earth, 1991); Agenda YA Wananchi (Roots of the Future, december 1991); An Environmental Ethic of Earth Charter (UNEP-UK National Committee, februar 1992); Principles on General Rights and Obligations (General Assembly document, A/Conf.151/PC/WG.III/L.28, 9. marts 1992); Earth Charter, Japan (Peoples Forum, Japan, 1992); Earth Repair Charter (Earth Repair Foundation, 1992); and Our Country, The Planet (Sir Shridath Ramphal, 1992).
Rio Deklarationen om Miljø og udvikling, Indledning.
Se f. eks. Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 5, 8, 20, 25, og Agenda 21 kap. 1, 2, 3, 23, 24 og 36.
Se Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 25.
Inden for rammerne om princippet om verdensborgerskab bør dette program "udføres af de forskellige aktører i henhold til de forskellige forhold, evner og prioriteringer i landene og regionerne" (Agenda 21, kap. 1.6).
Agenda 21, kap. 36.3. bekræfter at "Undervisning... bør anerkendes som en proces ved hvilken mennesker og samfund kan nå deres højeste potentiale. Undervisning er vigtig til at fremme bæredygtig udvikling og forbedre folks evne til at tage sig af miljø- og udviklingsspørgsmål... Både formel og uformel undervisning er begge uomgængeligt nødvendige for at ændre folks holdninger... Det er også vigtigt for at opnå miljømæssig og etisk bevidsthed, værdinormer og holdninger, færdigheder og adfærd i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og for en effektiv offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. For at blive effektiv... bør undervisning... dreje sig om dynamikken i både det fysiske/biologiske og socio-økonomiske miljø og menneskelig (som kunne omfatte åndelig) udvikling."
Agenda 21, kap. 36.9. peger på betydningen af at fremme "bred offentlig bevidsthed som en væsentlig del af en global bestræbelse på undervisning for at styrke holdninger, værdinormer og handlinger, som er forenelige med bæredygtig udvikling."
Når verdenssamfundets iværksætter implementeringen af Agenda 21 bliver den største udfordring at frigøre de enorme økonomiske, tekniske, menneskelige og moralske ressourcer, der kræves til bæredygtig udvikling. Disse ressourcer vil kun blive frigjort, når verdens folkeslag efterhånden udvikler en dyb følelse af ansvarlighed for jordens skæbne og for hele den menneskelige families velfærd.
Denne ansvarlighed kan kun komme gennem godtagelse af menneskehedens enhed og vil kun kunne støttes af en forenende vision om et fredeligt, velstående verdenssamfund. Uden denne globale etik vil folk være ude af stand til at blive aktive, konstruktive deltagere i en verdensomspændende bæredygtig udviklingsproces. (2)
Mens Agenda 21 giver en uundværlig ramme for videnskabelig viden og teknisk know-how til implementering af bæredygtig udvikling, inspirerer den ikke til personligt engagement i en global etik. Dette betyder ikke, at etik og værdinormer blev overset under UNCED processen (United Nations Conference on Environment and Development). Opfordringer til at antage forenende værdinormer hørtes under hele processen fra statsoverhoveder til FN embedsmænd, repræsentanter fra ikke-statslige organisationer og enkeltpersoner. Især blev idéerne om "enhed i mangforldighed""verdensborgenskab" og "vor fælles menneskehed"anråbt for at tjene som etisk grundlag for Agenda 21 og Rio Deklarationen. (3)
Verdenssamfundet er således allerede kommet til en grundlæggende enighed om behovet for en global etik for at give liv til Agenda 21. Vi foreslår at ordet verdensborgerskab bliver taget i brug for at kunne omfatte den konstellation af principper, værdinormer, holdninger og adfærd, som verdens folk må tilslutte sig, hvis bæredygtig udvikling skal kunne realiseres.
Verdensborgerskab begynder med godtagelse af den menneskelige families enhed og af nationernes indbyrdes samhørighed på "jorden, vores hjem". Mens begrebet fremmer en fornuftig og legitim patriotisme, understreger det også en mere omfattende loyalitet, en kærlighed til menneskeheden som et hele. Det indebærer imidlertid ikke opgivelse af legitim loyalitet, undertrykkelse af kulturel mangfoldighed national autonomi og ikke heller gennemtvingelse af ensartethed. Dets adelsmærke er "enhed i mangfoldighed". Verdensborgerskab omfatter principperne om social og økonomisk retfærdighed i staterne såvel som staterne imellem; beslutninger taget uden modsætninger på alle samfundets niveauer; kønnenes ligestilling; racemæssig, etnisk, national og religiøs harmoni, og vilje til at ofre sig for det fælles bedste. Andre facetter af verdensborgerskab - som alle fremmer menneskets ære og værdighed, forståelse, venskab, samarbejde, pålidelighed, medfølelse og et ønske om at tjene - kan udledes fra det, der allerede er nævnt. Nogle få af disse principper (5) er blevet udtrykt i Agenda 21 - de fleste er mærkbart fraværende. - Desuden gives der ingen samlet idéramme, gennem hvilken de kan harmoniseres og udbredes.
Det at støtte verdensborgerskab er en praktisk strategi til fremme af bæredygtig udvikling. Så længe som uenighed, fjendskab og provinsialisme karakteriserer de sociale, politiske og økonomiske relationer mellem staterne, kan et globalt, bæredygtigt udviklingsmønster ikke skabes. (6) For mere end et hundrede år siden gav Bahá'u'lláh følgende advarsel: "Menneskehedens velfærd, dens fred og tryghed vil ikke kunne opnås medmindre og førend dens enhed er fast etableret."Kun på et fundament af ægte enhed, harmoni og forståelse blandt verdens forskellige folkeslag og nationer kan et bæredygtigt globalt samfund etableres.
Vi anbefaler derfor, at verdensborgerskab bliver et skolefag over alt, og at menneskehedens enhed - det bærende princip i verdensborgerskab - til stadighed bliver forfægtet i alle lande.
Idéen om verdensborgerskab er ikke ny for verdenssamfundet. Det bliver både antydet såvel som tydeligt fremsat i en mængde FN dokumenter, chartrer og aftaler, ligesom i de indledende ord i selve FN chartret: "Vi De forenede Nationers folk..."Det bliver allerede støttet over hele verden på tværs af kulturerne gennem forskellige NGO'er, akademikere, borgergrupper, kunstnere, undervisningsprogrammer og medierne. Disse bestræbelser er væsentlige men bør kraftigt forstærkes. En omhyggeligt planlagt langtidskampagne for at støtte verdensborgerskab, som involverer alle samfundets sektorer - lokale, nationale og internationale - må sættes igang. Den skal forfølges med al den energi, det moralske mod og den overbevisning, som De forenede Nationer, dets medlemstater og alle beredvillige partnere kan mønstre.
STØTTE TIL VERDENSBORGERSKAB
Det følgende forslag til en kampagne for at fremme verdensborgerskab (7) passer naturligt ind i rammen for en reorientering af undervisning, folkelig bevidsthed og uddannelse henimod bæredygtig udvikling, som præsenteres i kap. 36 i Agenda 21.
UNDERVISNING
Undervisning, formel såvel som uformel, er utvivlsomt den mest effektive måde at skabe de værdinormer, holdninger, adfærdsmønstre og færdigheder, der vil gøre verdens folk i stand til at handle i jordens og hele menneskehedens interesser på lang sigt. (8) De forenede Nationer, regeringer og undervisningsorganer bør søge at gøre princippet om verdensborgerskab til en del af den almene undervisning for alle børn.
Detaljerne i undervisningsprogrammer og aktiviteter, som inkluderer dette princip, vil variere en hel del inden for den enkelte nation såvel som nationerne imellem. Hvis imidlertid verdensborgerskab skal forstås som et universelt princip, skal alle programmer indeholde visse fælles aspekter. Baseret, som de er, på princippet om menneskeslægtens enhed, skal de opdyrke tolerance og broderskab, nære forståelse for rigdommen i og betydningen af verdens forskellige kulturer, religiøse og sociale systemer og styrke de traditioner, der bidrager til en bæredygtig verdenscivilisation. De bør undervise i princippet om "enhed i mangfoldighed"som nøglen til styrke og velstand for både nationer og verdenssamfundet. De bør etik etik om tjeneste for det fælles bedste og formidle en forståelse af både rettigheder og ansvarlighed ved verdensborgerskab. Disse programmer og aktiviteter bør bygge på landets positive bestræbelser og understrege de konkrete successer samt indeholde modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed. De bør understrege betydningen af FNs fremme af global samarbejde og forståelse, de universelle mål og programmer, den umiddelbare relevans for verdens folk og nationer samt den rolle det i stadigt større omfang må påtage sig i vores verden, der stadig bliver mindre.
Inden en kampagne for at støtte verdensborgerskab bliver sat igang, skal der nødvendigvis udvikles og aftales en fælles forståelse af tanken. Kommissionen for bæredygtig udvikling kunne nedsætte et særligt udvalg eller arbejdsgruppe til at begynde udvikling af retningslinjer for verdensborgerskab og forslag til at indarbejde dette princip i allerede eksisterende formelle og uformelle undervisningsprogrammer. Alternativt kunne Kommissionen søge hjælp hos the High Level Advisory Board (Højniveau rådgivningsrådet) for bæredygtig udvikling eller the Inter Agency Committee for bæredygtig udvikling. FN sekretariatet kunne også vælge at nedsætte en verdensborgerskabsenhed, i lighed med Fredsstudieenheden. (Peace Studies Unit) for at udvikle disse retningslinier og koordinere denne systemomfattende undervisning i verdensborgerskab. Hvilken vej, man end vælger, skal denne opgave gives høj prioritet.
Verdensborgerskab vil let kunne indarbejdes i alle de aktiviteter, der er foreslået i kap. 36.5 i Agenda 21 for reorientering af undervisning henimod bæredygtig udvikling. Nogle få eksempler:
Nationale rådgivende organer/rundborde (36.5.c) bør lette indarbejdelsen af verdensborgerskab i undervisningsprogrammerne i landet.
Videre- og efteruddannelsesprogrammer for alle lærere, administratorer, pædagoger og andre (36.5.d) bør indarbejde princippet om verdensborgerskab i deres programmer.
Undervisningsmaterialer om bæredygtig udvikling udgivet af FN kontorer såvel som undervisningsmaterialer om De forenede Nationer bør fremme ideéen om verdensborgerskab (36.5.g).
Agenda 21 opfordrer til "udvikling af et internationalt netværk"for at støtte globale bestræbelser på at undervise i bæredygtig udvikling (36.5.k). Dette netværk kunne både støtte FN-kontorer og medlemmer af NGO'er til at skabe materialer baseret på retningslinierne for verdensborgerskab og yde midlerne til at dele dem ud.
Regeringer og undervisningsorganer er allerede blevet opfordret til at "eliminere kønsmæssige klichéer i undervisningsplaner"som et middel til at fremme bæredygtig udvikling (36.5.m). Vi vil anbefale, at en fastlåste holdninger baseret på religion, kultur, race, klasse, nationalitet og etnisk baggrund, i verdensborgerskabets ånd, ligeledes elimineres.
FOLKELIG BEVIDSTHED
Folk har brug for at se sig selv som verdensborgere og forstå det personlige ansvar der ligger i at støtte bæredygtig udvikling. (9) Kampagner for at øge den folkelige bevidsthed om udfordringen i verdensborgerskab skal fuldt ud udnytte medierne og kunstarterne, f. eks. tv, video, film, radio, elektroniske netværk, bøger, tidsskrifter, plakater, flyveblade, teater og musik. Disse kampagner bør hverve reklame- og underholdningsindustrierne, medierne - både traditionelle og utraditionelle - hele FN systemet, alle medlemsstater, NGO'er, og populære personer. De bør nå ud til hjemmene, arbejdspladserne, den offentlige sektor og skolerne. De retningslinier for verdensborgerskab, som vi ovenstående opfordrer til, bør tilpasses disse kampagner for folkelig bevidsthed og bør blive basisreference for al medieprogrammering.
Verdensborgerskab bør indarbejdes i de aktiviteter, der fremlægges i kap. 36.10. i Agenda 21 for en øget folkelig bevidsthed og følelse for bæredygtig udvikling. Nogle eksempler:
* Nationale og internationale rådgivende råd (36.10.a.) kunne opmuntre forskellige medier til at tage retningslinierne for verdensborgerskab i brug. Medierne har gjort meget for at øge den folkelige bevidsthed om global gensidighed og den enorme udfordring, som verdenssamfundet står overfor. De har også understreget de tilsyneladende uoverstigelige forskelle, der skiller os.
Medierne har et ansvar for at hjælpe folk til at forstå, at forskelligheder ikke behøver at være en kilde til konflikt; men snarere, at forskelligheder nu kan tjene som en ressource for bæredygtig udvikling. De kan gøre dette ved at fokusere på de konstruktive, forenende og sambejdende foretagender, som bærer vidnesbyrd om menneskehedens evne til at arbejde sammen for at imødekomme den enorme udfordring, den står over for.
* Ved at fremme "en sambejdende relation med medierne" (36.10.e.) skal De forenede Nationer modigt definere sin egen identitet og det løfte, den giver verdenssamfundet. De forenede Nationer blev bygget på høje idéaler og med en vision om en fredelig, progressiv verden. Ved at give en ramme for kommunikation og samarbejde og ved at indlede utallige konstruktive projekter har FN føjet betydeligt til forståelse, håb og goodwill i verden. Og dog er resultaterne kun lidet kendte blandt almindelige mennesker i hele verden.
Ved at bruge idéen om verdensborgerskab som et integrerende tema bør De forenede Nationer bekendtgøre sine idéaler, aktiviteter og mål, så folk forstår den enestående og vitale rolle FN spiller i verden og derfor også i deres liv. På samme måde bør FN fremme verdensborgerskab i alle sine offentlige aktiviteter, også i festligholdelsen af De forenede Nationers 50 års fødselsdag og rundvisningerne i FN hovedkvarteret. Alle FN dokumenter, der omhandler bæredygtig udvikling bør også medtage dette princip - og begynde med de indledende ord til det foreslåede Jord Charter. Verdensborgerskab skal være det eneste og mest betydningsfulde etiske referencepunkt i alle FN aktiviteter.
* Hele reklameindustrien (36.10.e)bør medtages for at fremme verdensborgerskab. Kampagner kunne arrangeres om temaer som:
Vi De forenede Nationers folk:
Lovpriser enhed i mangfoldighed
Én klode, ét folk
Med alle vore forskelle
er vi én menneskelig familie
Vores fælles fremtid:
Enhed i mangfoldighed
* Konkurrencer bør afholdes og priser gives for at fremme verdensborgerskab (36.10.e).
* Samtidig med at den folkelige bevidsthed øges "med hensyn til voldens påvirkning af samfundet" (36.10.l), kan medierne vække en følelse af forpligtelse til verdensborgerskab ved at understrege eksempler på konstruktive forenende foretagender, der viser styrken i enhed og en fælles vision.
Alle lande bør opfordres til at øremærke ressourcer til fremme af verdensborgerskab. Det bør ligeledes overvejes at indarbejde støtte til dette princip i de foreslåede "indikatorer for bæredygtig udvikling" (40.6). Landene kunne f. eks. opmuntres til at rapportere bestræbelser på at støtte tolerance og værdsættelse af andre kulturer, kønnenes ligestilling og idéen om én menneskelig familie gennem undervisningsplaner, underholdning og medier.
UDFORDRINGEN I VERDENSBORGERSKAB Verdensborgerskab er en idé lige så udfordrende og dynamisk som de muligheder, verdenssamfundet står overfor. Vi, verdens nationer og folk, gør klogt i modigt at vælge dets underliggende principper og lade os lede af dem i alle livets aspekter - fra vores personlige såvel som samfundsmæssige forhold til vores nationale og internationale anliggender; fra vores skoler, arbejdspladser og medier til vores juridiske, sociale og politiske institutioner. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at opfordre hele FN-systemet til at indarbejde princippet om verdensborgerskab i hele spektret af dets programmer og aktiviteter. Bahá'í International Community, som i over et århundrede har fremmet verdensborgerskab vil med glæde hjælpe Kommissionen, regeringerne, NGO'erne m. fl. til yderligere at udvikle de idéer, der indeholdes i dette dokument; at give praktiske modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed for at fremme bæredygtig udvikling, og deltage i rådslagninger om dette vigtige spørgsmål. Som et globalt samfund, der omfatter den menneskelige forskellighed og har en fælles vision, vil Bahá'í International Community fortsætte med at fremme bæredygtig udvikling ved at opfordre folk til at se sig selv som borgere i én verden, som bygherrer i en retfærdig og velstående verdenscivilisation.
Noter
Agenda 21, kap. 1.6
Et af de hyppigst gentagne temaer i Agenda 21 er den store betydning af "bred offentlig deltagelse i beslutningsprocessen;" "forpligtelse og ægte medvirken af alle sociale grupper;" "ægte socialt partnerskab;"og "nye niveauer i samarbejdet mellem staterne, nøglesektorer for samfund og folkeslag."
Opfordringer til at antage en global etik blev ofte hørt under UNCED processen med særlig intensitet ved Miljøkonferencen og Det globale Forum, fra statsoverhoveder til FN embedsmænd og NGO repræsentanter; i officielle UNCED dokumenter, NGO aftaler, workshops, bøger og kunstneriske udtryk. Det følgende er blot nogle eksempler:
De taler, som Brasiliens præsident, Frnakrigs præsident, Irlands premierminister, Japans premierminister, Marshall-Øernes præsident, Mexikos præsident, Marokkos kronprins, Hollands premierminister, Tyrkiets premierminister, Tuvalus premierminister, Pavestolens udenrigsminister og generalsekretæren for UNCED gav til Miljøkonferencen;
De NGO-aftaler, der blev udarbejdet under Det Globale Forum, som omfatter Ungdomsaftalen, Jord Chartret, Rio Deklarationen, Folkets Jord Deklaration, Aftalen om miljøundervisning i Bæredygtig Udvikling og Globalt Ansvar og Aftalen om Etisk Forpligtelse,
Globalt Forums aktiviteter, der omfattede aftenserierne i parken, som reflekterede "de kulturelle forskelle i den menneskelige familie", og Fredsmonumentet, der bærer inskriptionen "Jorden er ét folk og menneskeheden dens borgere;"
Regeringers, FN-kontorers og NGO'ers udtalelser og publikationer til Forberedelsesudvalgets møder og andre UNCED-relaterede begivenheder som The Universal Code of Environmental Conduct (NGO/Medi Symposiet, oktober 1990); In Our Hands; Women and Children First (Rapp. fra UNCED/UNICEF/UNFPA Symposiet, maj 1991); The Earth Charter (US Citizans Network on UNCED, juli 1991); One Earth Community (Arbejdsgruppen for religiøse samfund i UNCED, august 1991); Caring for the Earth (IUCN/UNEP/WWF, oktober 1991); An Earth Charter (International Coordinating Committee on Religion and the Earth, 1991); Agenda YA Wananchi (Roots of the Future, december 1991); An Environmental Ethic of Earth Charter (UNEP-UK National Committee, februar 1992); Principles on General Rights and Obligations (General Assembly document, A/Conf.151/PC/WG.III/L.28, 9. marts 1992); Earth Charter, Japan (Peoples Forum, Japan, 1992); Earth Repair Charter (Earth Repair Foundation, 1992); and Our Country, The Planet (Sir Shridath Ramphal, 1992).
Rio Deklarationen om Miljø og udvikling, Indledning.
Se f. eks. Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 5, 8, 20, 25, og Agenda 21 kap. 1, 2, 3, 23, 24 og 36.
Se Rio Deklarationen om miljø og udvikling, princip 25.
Inden for rammerne om princippet om verdensborgerskab bør dette program "udføres af de forskellige aktører i henhold til de forskellige forhold, evner og prioriteringer i landene og regionerne" (Agenda 21, kap. 1.6).
Agenda 21, kap. 36.3. bekræfter at "Undervisning... bør anerkendes som en proces ved hvilken mennesker og samfund kan nå deres højeste potentiale. Undervisning er vigtig til at fremme bæredygtig udvikling og forbedre folks evne til at tage sig af miljø- og udviklingsspørgsmål... Både formel og uformel undervisning er begge uomgængeligt nødvendige for at ændre folks holdninger... Det er også vigtigt for at opnå miljømæssig og etisk bevidsthed, værdinormer og holdninger, færdigheder og adfærd i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og for en effektiv offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. For at blive effektiv... bør undervisning... dreje sig om dynamikken i både det fysiske/biologiske og socio-økonomiske miljø og menneskelig (som kunne omfatte åndelig) udvikling."
Agenda 21, kap. 36.9. peger på betydningen af at fremme "bred offentlig bevidsthed som en væsentlig del af en global bestræbelse på undervisning for at styrke holdninger, værdinormer og handlinger, som er forenelige med bæredygtig udvikling."
A Visão Da Cidadania Mundial
O maior desafio que a comunidade mundial enfrenta na mobilização para implementar a Agenda 21 é o de liberar os enormes recursos financeiros, técnicos, humanos e morais necessários ao desenvolvimento sustentável. Tais recursos somente serão liberados na medida em que os povos do mundo desenvolvam um profundo senso de responsabilidade pelo destino do planeta e pelo bem-estar da inteira família humana.
Este senso de responsabilidade somente poderá emergir da aceitação da unidade da humanidade, e somente será sustentado por uma visão unificadora de uma sociedade mundial pacífica e próspera. Sem esse tipo de ética global, as pessoas não poderão se tornar participantes ativos e construtivos no processo mundial de desenvolvimento sustentável.2
Ainda que a Agenda 21 forneça um arcabouço indispensável de conhecimento científico e "know-how" técnico para a implementação do desenvolvimento sustentável, ela não inspira um compromisso pessoal a uma ética global. Isso não significa que a ética e os valores tenham sido desconsiderados durante o processo da Conferência das Nações Unidas sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento (UNCED). A chamada por valores unificadores foi levantada durante todo aquele processo, por Chefes de Estado, oficiais da ONU, representantes de organizações não-governamentais (ONG’s) e cidadãos individuais. Em particular, os conceitos de "nossa humanidade comum", "cidadania mundial" e "unidade na diversidade" foram invocados para servirem como o sustento ético para a Agenda 21 e a Declaração do Rio.3
Assim, a comunidade mundial já chegou a um acordo básico sobre a necessidade de uma ética global para vitalizar a Agenda 21. Sugerimos que a expressão, cidadania mundial, seja adotada para englobar o conjunto dos princípios, valores, atitudes e comportamentos que os povos do mundo devem adotar para a realização do desenvolvimento sustentável.
A cidadania mundial começa com a aceitação da unidade da família humana e a interconexão das nações da "Terra, nosso lar".4 Ao mesmo tempo que incentiva um patriotismo são e legítimo, ela insiste também numa lealdade mais ampla, um amor à humanidade como um todo. Não implica, entretanto, no abandono de lealdades legítimas, na supressão da diversidade cultural, na abolição da autonomia nacional ou na imposição da uniformidade. Ela é caracterizada pela "unidade na diversidade". A cidadania mundial engloba os princípios de justiça social e econômica, entre as nações e dentro das mesmas; a tomada de decisões de maneira cooperativa em todos os níveis da sociedade; a igualdade dos sexos; a harmonia racial, étnica, nacional e religiosa; e, a disposição de sacrificar-se pelo bem comum. Outras facetas da cidadania mundial - todas as quais promovem a honra e a dignidade humanas, a compreensão, a amizade, a cooperação, a confiabilidade, a compaixão e o desejo de servir -podem ser deduzidas daquelas já mencionadas. Alguns destes princípios5 têm sido articulados na Agenda 21; entretanto, a maioria chama a atenção pela sua ausência. Outrossim, não foi fornecido nenhum arcabouço conceitual sob o qual eles pudessem ser harmonizados e promulgados.
Fomentar a cidadania mundial é uma estratégia prática para promover o desenvolvimento sustentável. Enquanto a desunião, o antagonismo e o provincialismo caracterizarem as relações sociais, políticas e econômicas dentro e entre as nações, um padrão global e sustentável de desenvolvimento não poderá ser estabelecido.6 Há mais de um século, Bahá’u’lláh advertiu, "O bem-estar da humanidade, sua paz e segurança, são inatingíveis, a não ser e até que se estabeleça firmemente sua unidade". Uma sociedade global sustentável somente poderá ser construída sobre o alicerce de unidade, harmonia e compreensão genuínas entre os diversos povos e nações do mundo.
Portanto, recomendamos que a cidadania mundial seja ensinada em todas as escolas e que a unidade da humanidade – o princípio que fundamenta a cidadania mundial – seja constantemente declarado em cada nação.
O conceito de cidadania mundial não é novo para a comunidade mundial. Ele está implícito e explícito em muitos documentos, cartas e acordos da ONU, inclusive nas primeiras palavras da própria Carta da ONU: "Nós, os povos das Nações Unidas...", e já está sendo promovido ao redor do mundo em todas as culturas por diversas ONG’s, acadêmicos, grupos de cidadãos, artistas, programas educativos e pela mídia. Tais esforços são significativos, mas precisam ser largamente ampliados. Uma campanha de longo prazo, cuidadosamente planejada e orquestrada, e envolvendo todos os setores da sociedade em nível local, nacional e internacional, precisa ser iniciada para fomentar a cidadania mundial. A mesma deve ser prosseguida com todo o vigor, coragem moral e convicção que as Nações Unidas, seus Estados membros e todos os parceiros que estiverem dispostos a colaborar, possam reunir.
A Promoção Da Cidadania Mundial
A seguinte proposta de uma campanha para promover a cidadania mundia7 cabe naturalmente dentro do arcabouço para a reorientação da educação, conscientização e capacitação visando o desenvolvimento sustentável, conforme apresentado no Capitulo 36 da Agenda 21.
A Educação
A educação – formal, não-formal e informal – é, sem dúvida, a maneira mais eficaz de moldar os valores, atitudes, comportamentos e habilidades que capacitarão os povos do mundo a agirem de acordo com os interesses de longo prazo do planeta e da humanidade como um todo.8 As Nações Unidas, os governos e as agências educacionais deveriam procurar tomar o princípio da cidadania mundial parte integrante da educação de cada criança.
Os detalhes dos programs e atividades educativas incorporando tal princípio irão variar muito entre as nações e dentro das mesmas. Entretanto, para que a cidadania mundial seja considerada um principio universal, todos os programas deverão ter certos aspectos em comum. Baseados no princípio da unidade da raça humana, eles deveriam cultivar a tolerância e a fraternidade, fomentando uma apreciação pela riqueza e importância dos diversos sistemas culturais, religiosos e sociais do mundo e fortalecendo aquelas tradições que contribuem para uma civilização mundial sustentável. Eles deveriam ensinar o princípio da "unidade na diversidade" como a chave para o poder e a riqueza, tanto para as nações quanto para a comunidade mundial. Deveriam fomentar uma ética de serviço ao bem comum e incutir uma compreensão dos direitos e responsabilidades da cidadania mundial. Tais programas e atividades deveriam partir dos esforços positivos do país e realçar seus sucessos tangíveis, incluindo modelos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica. Deveriam enfatizar a importância da ONU na promoção de cooperação e compreensão globais; suas metas, objetivos e programas universais; sua relevância imediata aos povos e nações do mundo; e o papel que ela deve continuamente assumir em nosso mundo cada vez mais interconectado.
Antes que seja iniciada uma campanha para promover a cidadania mundial, será preciso desenvolver uma compreensão comum do conceito e alcançar um consenso sobre o mesmo. A Comissão para o Desenvolvimento Sustentável poderia formar um comitê especial ou grupo de trabalho para começar a desenvolver diretrizes para a cidadania mundial e propostas para a incorporação deste princípio nos programas existentes de educação formal c não-formal. Alternativamente, a Comissão poderia buscar a ajuda do Conselho Assessor de Alto Nível para o Desenvolvimento Sustentável ou o Comitê Inter-Agência sobre o Desenvolvimento Sustentável. O Secretariado da ONU poderia estabelecer um Centro para a Cidadania Mundial, semelhante ao antigo Centro de Estudos da Paz, para desenvolver tais diretrizes e coordenar a implementação em todo o sistema da educação para a cidadania mundial. Qualquer que seja o caminho escolhido-, esta tarefa terá que receber alta prioridade.
A cidadania mundial poderia facilmente ser incorporada em todas as atividades sugeridas no Capitulo 36. S. da Agenda 21, para reorientar a educação na direção do desenvolvimento sustentável. Alguns exemplos são ilustrativos:
As assessorias nacionais /mesas redondas (36.5.c) deveriam facilitar a incorporação da cidadania mundial nos programas educacionais dentro do país.
Os programas de treinamento e aperfeiçoamento para todos os professores, administradores, planejadores educacionais e educadores não-formais (36.5.d) deveriam incluir o princípio da cidadania mundial nas suas programações.
Os materiais educativos sobre o desenvolvimento sustentável produzidos pelas agências da ONU, bem como os materiais educativos sobre as Nações Unidas, deveriam incentivar a cidadania mundial (36.5.g).
A Agenda 21 recomenda "o desenvolvimento de uma rede internacional" para apoiar os esforços globais de educação para o desenvolvimento sustentável (36.5.k). Tal rede poderia incentivar as agências das Nações Unidas e ONG’s afiliadas a criarem materiais baseados nas diretrizes para a cidadania mundial e providenciarem os meios de compartilhá-los.
Os governos e as autoridades educacionais já foram instados a "eliminar os estereótipos baseados em gênero nos currículos", como um meio de promover o desenvolvimento sustentável (36.5.m). Recomendamos que, dentro do espírito de cidadania mundial, os estereótipos baseados em religião, cultura, raça, classe, nacionalidade e etnicidade sejam também eliminados.
A Conscientização Do Público
As pessoas precisam considerar-se cidadãos do mundo entender sua responsabilidade de promoverem o desenvolvimento sustentável.9 As campanhas de conscientização dos desafios da cidadania mundial devem aproveitar toda a mídia e as artes, inclusive a televisão, vídeo, cinema, rádio, redes eletrônicas, livros, revistas, cartazes, panfletos, teatro c música. Tais campanhas deveriam envolver as indústrias de publicidade e entretenimento, os meios tradicionais e não tradicionais de comunicação, o sistema inteiro das Nações Unidas, todos os Estados membros, as ONG’s e personalidades populares. Elas deveriam alcançar o lar, o local de trabalho, as áreas públicas e as escolas. As diretrizes para a cidadania mundial cujo estabelecimento foi recomendado acima devem ser adequadas para uso em tais campanhas de conscientização, e devem servir como a referência básica para toda a programação para a mídia.
A cidadania mundial poderia ser incluída nas atividades apresentadas no Capítulo 36.10. da Agenda 21, para aumentar a consciência e a sensibilidade do público em relação ao desenvolvimento sustentável. Os seguintes exemplos são ilustrativos:
Conselhos assessores nacionais e internacionais (36.10.a) poderiam incentivar os diversos meios de comunicação a adotarem as diretrizes para a cidadania mundial. A mídia tem feito muito para conscientizar o público sobre a interdependência global e os enormes desafios que a comunidade mundial enfrenta. Tem, também, realçado as diferenças aparentemente insuperáveis que nos dividem.
A mídia tem a responsabilidade de ajudar as pessoas a entenderem que a diversidade não precisa ser uma fonte de conflito; antes, a diversidade pode, e agora deve, servir como um recurso para o desenvolvimento sustentável. A mídia poderá alcançar esta meta, focalizando os empreendimentos construtivos, unificadores e cooperativos que comprovam a capacidade da humanidade de trabalhar junto para vencer os enormes desafios que ela enfrenta.
Ao promover "um relacionamento cooperativo com a mídia" (36.10.e), a ONU deve corajosamente definir sua própria identidade e a promessa que ela oferece à comunidade mundial. A Organização das Nações Unidas foi estabelecida com elevados ideais e uma visão de um mundo pacífico e progressivo. Fornecendo um arcabouço para a comunicação e a cooperação e iniciando inúmeros projetos construtivos, ela tem contribuído significativamente para a compreensão, esperança e boa vontade no mundo. Contudo, suas realizações são pouco conhecidas pela humanidade em geral.
Usando o conceito de cidadania mundial como tema integrador, as Nações Unidas deveriam divulgar seus ideais, atividades e metas, para que as pessoas venham a entender o papel único e vital que a ONU desempenha no mundo e, portanto, nas suas vidas. Semelhantemente, a ONU deveria promover a cidadania mundial em todas as suas atividades públicas, inclusive nas comemorações do quinquagésimo aniversário das Nações Unidas e nos passeios pela Sede da ONU. Cada documento da ONU que trata do desenvolvimento sustentável, a começar pelo preâmbulo da proposta Carta da Terra, deveria também incluir esse principio. A cidadania mundial deve-se tomar o ponto de referência ético mais importante em todas as atividades da ONU.
Os serviços da indústria de publicidade (36.10.e) devem ser recrutados para a promoção da cidadania mundial. Campanhas poderiam ser organizadas ao redor de temas tais como:
Nós, os Povos das Nações Unidas:
Celebrando a Unidade na Diversidade
Um Planeta, Um só Povo
Em Toda Nossa Diversidade,
Nós Somos uma só Família Humana
Nosso Futuro Comum:
A Unidade na Diversidade
Concursos deveriam ser realizados e prêmios concedidos pela promoção da cidadania mundial (36.10.e).
Enquanto conscientiza o público "sobre os impactos da violência na sociedade" (36.10.1), a mídia pode gerar um compromisso para com a cidadania mundial, realçando exemplos de empreendimentos construtivos e unificadores que mostram o poder da unidade e de uma visão comum.
Cada país deveria ser encorajado a alocar recursos para a promoção da cidadania mundial. Também deve-se considerar incluir nos propostos "indicadores do desenvolvimento sustentável" (40.6.) a promoção deste princípio. Por exemplo, os países poderiam ser incentivados a relatarem os esforços para promover o respeito e a apreciação das outras culturas, a igualdade dos sexos e o conceito de uma única família humana, através dos currículos escolares, do entretenimento e da mídia.
O Desafio Da Cidadania Mundial
Em conclusão, a cidadania mundial é um conceito tão desafiador e dinâmico quanto as oportunidades que a comunidade mundial enfrenta. A sabedoria exige que nós, os povos e nações do mundo, corajosamente adotemos seus princípios subjacentes e nos guiemos por eles em todos os aspectos das nossas vidas - nas nossas relações pessoais e comunitárias e nos assuntos nacionais e internacionais; nas nossas escolas, locais de trabalho e mídia e nas nossas instituições jurídicas, sociais e políticas. Nós, portanto, instamos a Comissão a encorajar o sistema inteiro das Nações Unidas a incorporar o princípio da cidadania mundial em todos seus programas e atividades.
A Comunidade Internacional Baha'i, que há mais de um século vem promovendo a cidadania mundial, aceitaria de bom grado ajudar a Comissão, os Governos, as ONG’s e outros a ampliarem os conceitos contidos neste documento; fornecer modelos práticos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica para o desenvolvimento sustentável; e participar de consultas sobre esta questão crucial. Como uma comunidade global que abarca a diversidade da humanidade e compartilha uma visão comum, a Comunidade Internacional Baha'i continuará a promover o desenvolvimento sustentável, encorajando as pessoas a se considerarem cidadãos de um só mundo e construtores de uma civilização mundial justa e próspera.
NOTAS
(1) Agenda 21, Capítulo 1.6.
(2) Um dos temas mais frequentemente repetidos da Agenda 21 é a importância vital da "ampla participação pública na tomada de decisões"; "comprometimento e envolvimento genuíno de todos os grupos sociais"; "verdadeira parceria social"; e "novos níveis de cooperação entre Estados, setores chaves da sociedade e pessoas".
(3) A chamada por uma ética global foi levantada muitas vezes durante o processo da UNCED, especialmente na Cúpula da Terra e no Fórum Global, por Chefes de Estado, oficiais da ONU e Representantes das ONG’s; através de documentos oficiais da UNCED, tratados de ONG’s, oficinas de trabalho, livros e apresentações artísticas.Os seguintes exemplos são apenas alguns dos muitos:
- Os discursos na Cúpula da Terra pelo Presidente do Brasil; o Presidente da França; o Primeiro Ministro da Irlanda; o Primeiro Ministro do Japão; o Presidente da República das Ilhas Marshall; o Presidente dos Estados Unidos Mexicanos; o Príncipe do Reino do Marrocos; o Primeiro Ministro do Reino dos Países Baixos; o Primeiro Ministro da Turquia; o Primeiro Ministro de Tuvalu; o Secretário de Estado da Santa Sé e o Secretário Geral da UNCED;
- Tratados de ONG’s preparados no Fórum Global, inclusive O Tratado dos Jovens; A Carta da Terra; A Declaração do Rio de janeiro; A Declaração do Poro da Terra; O Tratado de Educação Ambiental para Sociedades Sustentáveis e Responsabilidade Global e O Tratado de Compromissos Éticos;
- Atividades do Fórum Global, inclusive a Série Noturna no Parque, refletindo "a diversidade cultural da Família Humana" e o Monumento à Paz, cuja inscrição reza, "A Terra é um só país, e os seres humanos seus cidadãos";
- Declarações e publicações de governos, agências da ONU e ONG’s para as diversas Sessões Preparatórias e outros eventos relacionados à UNCED, inclusive O Código Universal de Conduta Ambiental (Simpósio ONG/Mídia, outubro de 1990); Em Nossas Mãos. As Mulheres e as Crianças Primeiro (Relatório do Simpósio UNCED/UNICEF/FNUAP, maio de 1991); A Carta da Terra (Rede de cidadãos dos EUA sobre UNCED, julho de 1991); Comunidade de uma Única Terra (O Grupo de Trabalho das Comunidades Religiosas sobre UNCED, agosto de 1991); Cuidando da Terra (IUCN/PNUMA/WWF,outubro de 1991); Uma Carta da Terra (Comitê Internacional de Coordenação sobre a Religião e a Terra, 199 1); Agenda Ta Wananchi (Raízes do Futuro, dezembro de 1991); Uma Ética Ambiental ou Carta da Terra (PNUMA - Comitê Nacional do Reino Unido, fevereiro de 1992); Princípios sobre Direitos e Obrigações Gerais (documento da Assembléia Geral A/CONF.151/PC/ WG.III/L.28,9 março 1992); Carta da Terra, Japão (Fórum dos Povos, Japão, 1992); Carta para o Conserto da Terra (Fundação para o Conserto da Terra, 1992);e NossoPaís, O Planeta (Sir Shridath Ramphal, 1992).
(4) Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Preâmbulo.
(5) Ver, por exemplo, A Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Princípios 5, 8, 20, 25; e Agenda 21, Capítulos 1, 2, 3, 23, 24 e 36.
(6) Ver A Declaração do Rio sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento, Princípio 25.
(7) Dentro do contexto da cidadania mundial, este programa deve ser "executado pelos vários agentes conforme as diferentes situações, capacidades e prioridades dos países e regiões" (Agenda 21, Capítulo 1.6.).
(8) A Agenda 21, Capítulo 36.3., afirma que "A educação... deveria ser reconhecida como um processo pelo qual os seres humanos e as sociedades podem alcançar seu mais alto potencial. A educação é fator crítico na promoção do desenvolvimento sustentável e na capacitação das pessoas para lidarem com questões de meio ambiente e desenvolvimento.... Tanto a educação não-formal quanto formal são indispensáveis para a mudança das atitudes das pessoas.... Outrossim, é de fundamental importância na formação de uma consciência, valores e atitudes ecológicas que sejam coerentes com o desenvolvimento sustentável e adequados para a participação efetiva do público na tomada de decisões. Para ser eficaz,... a educação... deveria tratar da dinâmica do meio ambiente físico/biológico e do meio sócio-econômico, assim como do desenvolvimento humano (incluindo, o espiritual)".
(9) A Agenda 21, Capítulo 36.9., chama a atenção à importância de se promover "ampla conscientização pública, como parte essencial de um esforço global de educação para fortalecer as atitudes, valores e ações que forem compatíveis com o desenvolvimento sustentável".
O maior desafio que a comunidade mundial enfrenta na mobilização para implementar a Agenda 21 é o de liberar os enormes recursos financeiros, técnicos, humanos e morais necessários ao desenvolvimento sustentável. Tais recursos somente serão liberados na medida em que os povos do mundo desenvolvam um profundo senso de responsabilidade pelo destino do planeta e pelo bem-estar da inteira família humana.
Este senso de responsabilidade somente poderá emergir da aceitação da unidade da humanidade, e somente será sustentado por uma visão unificadora de uma sociedade mundial pacífica e próspera. Sem esse tipo de ética global, as pessoas não poderão se tornar participantes ativos e construtivos no processo mundial de desenvolvimento sustentável.2
Ainda que a Agenda 21 forneça um arcabouço indispensável de conhecimento científico e "know-how" técnico para a implementação do desenvolvimento sustentável, ela não inspira um compromisso pessoal a uma ética global. Isso não significa que a ética e os valores tenham sido desconsiderados durante o processo da Conferência das Nações Unidas sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento (UNCED). A chamada por valores unificadores foi levantada durante todo aquele processo, por Chefes de Estado, oficiais da ONU, representantes de organizações não-governamentais (ONG’s) e cidadãos individuais. Em particular, os conceitos de "nossa humanidade comum", "cidadania mundial" e "unidade na diversidade" foram invocados para servirem como o sustento ético para a Agenda 21 e a Declaração do Rio.3
Assim, a comunidade mundial já chegou a um acordo básico sobre a necessidade de uma ética global para vitalizar a Agenda 21. Sugerimos que a expressão, cidadania mundial, seja adotada para englobar o conjunto dos princípios, valores, atitudes e comportamentos que os povos do mundo devem adotar para a realização do desenvolvimento sustentável.
A cidadania mundial começa com a aceitação da unidade da família humana e a interconexão das nações da "Terra, nosso lar".4 Ao mesmo tempo que incentiva um patriotismo são e legítimo, ela insiste também numa lealdade mais ampla, um amor à humanidade como um todo. Não implica, entretanto, no abandono de lealdades legítimas, na supressão da diversidade cultural, na abolição da autonomia nacional ou na imposição da uniformidade. Ela é caracterizada pela "unidade na diversidade". A cidadania mundial engloba os princípios de justiça social e econômica, entre as nações e dentro das mesmas; a tomada de decisões de maneira cooperativa em todos os níveis da sociedade; a igualdade dos sexos; a harmonia racial, étnica, nacional e religiosa; e, a disposição de sacrificar-se pelo bem comum. Outras facetas da cidadania mundial - todas as quais promovem a honra e a dignidade humanas, a compreensão, a amizade, a cooperação, a confiabilidade, a compaixão e o desejo de servir -podem ser deduzidas daquelas já mencionadas. Alguns destes princípios5 têm sido articulados na Agenda 21; entretanto, a maioria chama a atenção pela sua ausência. Outrossim, não foi fornecido nenhum arcabouço conceitual sob o qual eles pudessem ser harmonizados e promulgados.
Fomentar a cidadania mundial é uma estratégia prática para promover o desenvolvimento sustentável. Enquanto a desunião, o antagonismo e o provincialismo caracterizarem as relações sociais, políticas e econômicas dentro e entre as nações, um padrão global e sustentável de desenvolvimento não poderá ser estabelecido.6 Há mais de um século, Bahá’u’lláh advertiu, "O bem-estar da humanidade, sua paz e segurança, são inatingíveis, a não ser e até que se estabeleça firmemente sua unidade". Uma sociedade global sustentável somente poderá ser construída sobre o alicerce de unidade, harmonia e compreensão genuínas entre os diversos povos e nações do mundo.
Portanto, recomendamos que a cidadania mundial seja ensinada em todas as escolas e que a unidade da humanidade – o princípio que fundamenta a cidadania mundial – seja constantemente declarado em cada nação.
O conceito de cidadania mundial não é novo para a comunidade mundial. Ele está implícito e explícito em muitos documentos, cartas e acordos da ONU, inclusive nas primeiras palavras da própria Carta da ONU: "Nós, os povos das Nações Unidas...", e já está sendo promovido ao redor do mundo em todas as culturas por diversas ONG’s, acadêmicos, grupos de cidadãos, artistas, programas educativos e pela mídia. Tais esforços são significativos, mas precisam ser largamente ampliados. Uma campanha de longo prazo, cuidadosamente planejada e orquestrada, e envolvendo todos os setores da sociedade em nível local, nacional e internacional, precisa ser iniciada para fomentar a cidadania mundial. A mesma deve ser prosseguida com todo o vigor, coragem moral e convicção que as Nações Unidas, seus Estados membros e todos os parceiros que estiverem dispostos a colaborar, possam reunir.
A Promoção Da Cidadania Mundial
A seguinte proposta de uma campanha para promover a cidadania mundia7 cabe naturalmente dentro do arcabouço para a reorientação da educação, conscientização e capacitação visando o desenvolvimento sustentável, conforme apresentado no Capitulo 36 da Agenda 21.
A Educação
A educação – formal, não-formal e informal – é, sem dúvida, a maneira mais eficaz de moldar os valores, atitudes, comportamentos e habilidades que capacitarão os povos do mundo a agirem de acordo com os interesses de longo prazo do planeta e da humanidade como um todo.8 As Nações Unidas, os governos e as agências educacionais deveriam procurar tomar o princípio da cidadania mundial parte integrante da educação de cada criança.
Os detalhes dos programs e atividades educativas incorporando tal princípio irão variar muito entre as nações e dentro das mesmas. Entretanto, para que a cidadania mundial seja considerada um principio universal, todos os programas deverão ter certos aspectos em comum. Baseados no princípio da unidade da raça humana, eles deveriam cultivar a tolerância e a fraternidade, fomentando uma apreciação pela riqueza e importância dos diversos sistemas culturais, religiosos e sociais do mundo e fortalecendo aquelas tradições que contribuem para uma civilização mundial sustentável. Eles deveriam ensinar o princípio da "unidade na diversidade" como a chave para o poder e a riqueza, tanto para as nações quanto para a comunidade mundial. Deveriam fomentar uma ética de serviço ao bem comum e incutir uma compreensão dos direitos e responsabilidades da cidadania mundial. Tais programas e atividades deveriam partir dos esforços positivos do país e realçar seus sucessos tangíveis, incluindo modelos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica. Deveriam enfatizar a importância da ONU na promoção de cooperação e compreensão globais; suas metas, objetivos e programas universais; sua relevância imediata aos povos e nações do mundo; e o papel que ela deve continuamente assumir em nosso mundo cada vez mais interconectado.
Antes que seja iniciada uma campanha para promover a cidadania mundial, será preciso desenvolver uma compreensão comum do conceito e alcançar um consenso sobre o mesmo. A Comissão para o Desenvolvimento Sustentável poderia formar um comitê especial ou grupo de trabalho para começar a desenvolver diretrizes para a cidadania mundial e propostas para a incorporação deste princípio nos programas existentes de educação formal c não-formal. Alternativamente, a Comissão poderia buscar a ajuda do Conselho Assessor de Alto Nível para o Desenvolvimento Sustentável ou o Comitê Inter-Agência sobre o Desenvolvimento Sustentável. O Secretariado da ONU poderia estabelecer um Centro para a Cidadania Mundial, semelhante ao antigo Centro de Estudos da Paz, para desenvolver tais diretrizes e coordenar a implementação em todo o sistema da educação para a cidadania mundial. Qualquer que seja o caminho escolhido-, esta tarefa terá que receber alta prioridade.
A cidadania mundial poderia facilmente ser incorporada em todas as atividades sugeridas no Capitulo 36. S. da Agenda 21, para reorientar a educação na direção do desenvolvimento sustentável. Alguns exemplos são ilustrativos:
As assessorias nacionais /mesas redondas (36.5.c) deveriam facilitar a incorporação da cidadania mundial nos programas educacionais dentro do país.
Os programas de treinamento e aperfeiçoamento para todos os professores, administradores, planejadores educacionais e educadores não-formais (36.5.d) deveriam incluir o princípio da cidadania mundial nas suas programações.
Os materiais educativos sobre o desenvolvimento sustentável produzidos pelas agências da ONU, bem como os materiais educativos sobre as Nações Unidas, deveriam incentivar a cidadania mundial (36.5.g).
A Agenda 21 recomenda "o desenvolvimento de uma rede internacional" para apoiar os esforços globais de educação para o desenvolvimento sustentável (36.5.k). Tal rede poderia incentivar as agências das Nações Unidas e ONG’s afiliadas a criarem materiais baseados nas diretrizes para a cidadania mundial e providenciarem os meios de compartilhá-los.
Os governos e as autoridades educacionais já foram instados a "eliminar os estereótipos baseados em gênero nos currículos", como um meio de promover o desenvolvimento sustentável (36.5.m). Recomendamos que, dentro do espírito de cidadania mundial, os estereótipos baseados em religião, cultura, raça, classe, nacionalidade e etnicidade sejam também eliminados.
A Conscientização Do Público
As pessoas precisam considerar-se cidadãos do mundo entender sua responsabilidade de promoverem o desenvolvimento sustentável.9 As campanhas de conscientização dos desafios da cidadania mundial devem aproveitar toda a mídia e as artes, inclusive a televisão, vídeo, cinema, rádio, redes eletrônicas, livros, revistas, cartazes, panfletos, teatro c música. Tais campanhas deveriam envolver as indústrias de publicidade e entretenimento, os meios tradicionais e não tradicionais de comunicação, o sistema inteiro das Nações Unidas, todos os Estados membros, as ONG’s e personalidades populares. Elas deveriam alcançar o lar, o local de trabalho, as áreas públicas e as escolas. As diretrizes para a cidadania mundial cujo estabelecimento foi recomendado acima devem ser adequadas para uso em tais campanhas de conscientização, e devem servir como a referência básica para toda a programação para a mídia.
A cidadania mundial poderia ser incluída nas atividades apresentadas no Capítulo 36.10. da Agenda 21, para aumentar a consciência e a sensibilidade do público em relação ao desenvolvimento sustentável. Os seguintes exemplos são ilustrativos:
Conselhos assessores nacionais e internacionais (36.10.a) poderiam incentivar os diversos meios de comunicação a adotarem as diretrizes para a cidadania mundial. A mídia tem feito muito para conscientizar o público sobre a interdependência global e os enormes desafios que a comunidade mundial enfrenta. Tem, também, realçado as diferenças aparentemente insuperáveis que nos dividem.
A mídia tem a responsabilidade de ajudar as pessoas a entenderem que a diversidade não precisa ser uma fonte de conflito; antes, a diversidade pode, e agora deve, servir como um recurso para o desenvolvimento sustentável. A mídia poderá alcançar esta meta, focalizando os empreendimentos construtivos, unificadores e cooperativos que comprovam a capacidade da humanidade de trabalhar junto para vencer os enormes desafios que ela enfrenta.
Ao promover "um relacionamento cooperativo com a mídia" (36.10.e), a ONU deve corajosamente definir sua própria identidade e a promessa que ela oferece à comunidade mundial. A Organização das Nações Unidas foi estabelecida com elevados ideais e uma visão de um mundo pacífico e progressivo. Fornecendo um arcabouço para a comunicação e a cooperação e iniciando inúmeros projetos construtivos, ela tem contribuído significativamente para a compreensão, esperança e boa vontade no mundo. Contudo, suas realizações são pouco conhecidas pela humanidade em geral.
Usando o conceito de cidadania mundial como tema integrador, as Nações Unidas deveriam divulgar seus ideais, atividades e metas, para que as pessoas venham a entender o papel único e vital que a ONU desempenha no mundo e, portanto, nas suas vidas. Semelhantemente, a ONU deveria promover a cidadania mundial em todas as suas atividades públicas, inclusive nas comemorações do quinquagésimo aniversário das Nações Unidas e nos passeios pela Sede da ONU. Cada documento da ONU que trata do desenvolvimento sustentável, a começar pelo preâmbulo da proposta Carta da Terra, deveria também incluir esse principio. A cidadania mundial deve-se tomar o ponto de referência ético mais importante em todas as atividades da ONU.
Os serviços da indústria de publicidade (36.10.e) devem ser recrutados para a promoção da cidadania mundial. Campanhas poderiam ser organizadas ao redor de temas tais como:
Nós, os Povos das Nações Unidas:
Celebrando a Unidade na Diversidade
Um Planeta, Um só Povo
Em Toda Nossa Diversidade,
Nós Somos uma só Família Humana
Nosso Futuro Comum:
A Unidade na Diversidade
Concursos deveriam ser realizados e prêmios concedidos pela promoção da cidadania mundial (36.10.e).
Enquanto conscientiza o público "sobre os impactos da violência na sociedade" (36.10.1), a mídia pode gerar um compromisso para com a cidadania mundial, realçando exemplos de empreendimentos construtivos e unificadores que mostram o poder da unidade e de uma visão comum.
Cada país deveria ser encorajado a alocar recursos para a promoção da cidadania mundial. Também deve-se considerar incluir nos propostos "indicadores do desenvolvimento sustentável" (40.6.) a promoção deste princípio. Por exemplo, os países poderiam ser incentivados a relatarem os esforços para promover o respeito e a apreciação das outras culturas, a igualdade dos sexos e o conceito de uma única família humana, através dos currículos escolares, do entretenimento e da mídia.
O Desafio Da Cidadania Mundial
Em conclusão, a cidadania mundial é um conceito tão desafiador e dinâmico quanto as oportunidades que a comunidade mundial enfrenta. A sabedoria exige que nós, os povos e nações do mundo, corajosamente adotemos seus princípios subjacentes e nos guiemos por eles em todos os aspectos das nossas vidas - nas nossas relações pessoais e comunitárias e nos assuntos nacionais e internacionais; nas nossas escolas, locais de trabalho e mídia e nas nossas instituições jurídicas, sociais e políticas. Nós, portanto, instamos a Comissão a encorajar o sistema inteiro das Nações Unidas a incorporar o princípio da cidadania mundial em todos seus programas e atividades.
A Comunidade Internacional Baha'i, que há mais de um século vem promovendo a cidadania mundial, aceitaria de bom grado ajudar a Comissão, os Governos, as ONG’s e outros a ampliarem os conceitos contidos neste documento; fornecer modelos práticos de unidade racial, religiosa, nacional e étnica para o desenvolvimento sustentável; e participar de consultas sobre esta questão crucial. Como uma comunidade global que abarca a diversidade da humanidade e compartilha uma visão comum, a Comunidade Internacional Baha'i continuará a promover o desenvolvimento sustentável, encorajando as pessoas a se considerarem cidadãos de um só mundo e construtores de uma civilização mundial justa e próspera.
NOTAS
(1) Agenda 21, Capítulo 1.6.
(2) Um dos temas mais frequentemente repetidos da Agenda 21 é a importância vital da "ampla participação pública na tomada de decisões"; "comprometimento e envolvimento genuíno de todos os grupos sociais"; "verdadeira parceria social"; e "novos níveis de cooperação entre Estados, setores chaves da sociedade e pessoas".
(3) A chamada por uma ética global foi levantada muitas vezes durante o processo da UNCED, especialmente na Cúpula da Terra e no Fórum Global, por Chefes de Estado, oficiais da ONU e Representantes das ONG’s; através de documentos oficiais da UNCED, tratados de ONG’s, oficinas de trabalho, livros e apresentações artísticas.Os seguintes exemplos são apenas alguns dos muitos:
- Os discursos na Cúpula da Terra pelo Presidente do Brasil; o Presidente da França; o Primeiro Ministro da Irlanda; o Primeiro Ministro do Japão; o Presidente da República das Ilhas Marshall; o Presidente dos Estados Unidos Mexicanos; o Príncipe do Reino do Marrocos; o Primeiro Ministro do Reino dos Países Baixos; o Primeiro Ministro da Turquia; o Primeiro Ministro de Tuvalu; o Secretário de Estado da Santa Sé e o Secretário Geral da UNCED;
- Tratados de ONG’s preparados no Fórum Global, inclusive O Tratado dos Jovens; A Carta da Terra; A Declaração do Rio de janeiro; A Declaração do Poro da Terra; O Tratado de Educação Ambiental para Sociedades Sustentáveis e Responsabilidade Global e O Tratado de Compromissos Éticos;
- Atividades do Fórum Global, inclusive a Série Noturna no Parque, refletindo "a diversidade cultural da Família Humana" e o Monumento à Paz, cuja inscrição reza, "A Terra é um só país, e os seres humanos seus cidadãos";
- Declarações e publicações de governos, agências da ONU e ONG’s para as diversas Sessões Preparatórias e outros eventos relacionados à UNCED, inclusive O Código Universal de Conduta Ambiental (Simpósio ONG/Mídia, outubro de 1990); Em Nossas Mãos. As Mulheres e as Crianças Primeiro (Relatório do Simpósio UNCED/UNICEF/FNUAP, maio de 1991); A Carta da Terra (Rede de cidadãos dos EUA sobre UNCED, julho de 1991); Comunidade de uma Única Terra (O Grupo de Trabalho das Comunidades Religiosas sobre UNCED, agosto de 1991); Cuidando da Terra (IUCN/PNUMA/WWF,outubro de 1991); Uma Carta da Terra (Comitê Internacional de Coordenação sobre a Religião e a Terra, 199 1); Agenda Ta Wananchi (Raízes do Futuro, dezembro de 1991); Uma Ética Ambiental ou Carta da Terra (PNUMA - Comitê Nacional do Reino Unido, fevereiro de 1992); Princípios sobre Direitos e Obrigações Gerais (documento da Assembléia Geral A/CONF.151/PC/ WG.III/L.28,9 março 1992); Carta da Terra, Japão (Fórum dos Povos, Japão, 1992); Carta para o Conserto da Terra (Fundação para o Conserto da Terra, 1992);e NossoPaís, O Planeta (Sir Shridath Ramphal, 1992).
(4) Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Preâmbulo.
(5) Ver, por exemplo, A Declaração do Rio sobre Meio Ambiente e Desenvolvimento, Princípios 5, 8, 20, 25; e Agenda 21, Capítulos 1, 2, 3, 23, 24 e 36.
(6) Ver A Declaração do Rio sobre o Meio Ambiente e o Desenvolvimento, Princípio 25.
(7) Dentro do contexto da cidadania mundial, este programa deve ser "executado pelos vários agentes conforme as diferentes situações, capacidades e prioridades dos países e regiões" (Agenda 21, Capítulo 1.6.).
(8) A Agenda 21, Capítulo 36.3., afirma que "A educação... deveria ser reconhecida como um processo pelo qual os seres humanos e as sociedades podem alcançar seu mais alto potencial. A educação é fator crítico na promoção do desenvolvimento sustentável e na capacitação das pessoas para lidarem com questões de meio ambiente e desenvolvimento.... Tanto a educação não-formal quanto formal são indispensáveis para a mudança das atitudes das pessoas.... Outrossim, é de fundamental importância na formação de uma consciência, valores e atitudes ecológicas que sejam coerentes com o desenvolvimento sustentável e adequados para a participação efetiva do público na tomada de decisões. Para ser eficaz,... a educação... deveria tratar da dinâmica do meio ambiente físico/biológico e do meio sócio-econômico, assim como do desenvolvimento humano (incluindo, o espiritual)".
(9) A Agenda 21, Capítulo 36.9., chama a atenção à importância de se promover "ampla conscientização pública, como parte essencial de um esforço global de educação para fortalecer as atitudes, valores e ações que forem compatíveis com o desenvolvimento sustentável".
Kies een andere tekst
parallellen: